Lidt støv skal pustes væk......

tirsdag den 21. juni 2016


Der er lidt beskidt herinde og der skal gøres lidt rent og ordnes en masse ting herinde på bloggen, men jeg er her endnu og mine tanker har tit været forbi bloggen....
 Jeg har bare haft travlt i den virkelig verdenen og efter jeg startede på job igen i januar, så har jeg måtte lukke mig selv lidt inde og fokusere på min lille familie og finde vores hverdag som fem hvad der ellers lige skal passes i den virkelig verden.

Når man først tager en stor pause fra bloggen, så syntes jeg det kan være lidt svært at finde vejen tilbage igen, det føltes lidt rodet for mig at få indhentet en masse billeder på bloggen. Det er nu mere for min egen skyld, men kan godt lide at min digitale dagbog har en rød tråd, det har jeg det bedst med. Nu må vi se om jeg får tiden til at få det gjort, men det ville være hyggeligt at få de sidste måneder med på bloggen.

Vi har det ellers godt og har lige været på en uges ferie på Mallorca, hvilket var så tiltrængt. Væk fra forpligtelser, aftaler, huspligter bare alt og bare slappe af og nydes vores tre børn sammen med nogle af vores gode venner. Vi rammer også snart en sommerferie og det glæder jeg mig allerede til, men har lige nogle uger endnu før det hedder sommerferie.

Der er sket meget siden januar og det er vel egentlig typisk i mit liv at der sker en masse, så jeg glæder mig til at kigge tilbage på de sidste mange måneder gennem bloggen og dele nogle af tingene med bloggen, for jeg savner mine billeder her og mit lille univers.

Håber I alle har det godt derude, hvis I stadig er der og der ikke er helt slukket i blogland, men håber jeg kommer stærkt tilbage og kan finde min råde tråd igen.

Vi blogges:)
Proudly designed by | mlekoshiPlayground |