ØNSKER - ØNSKER - ØNSKER

søndag den 24. maj 2015


På onsdag har jeg fødselsdag og har som altid en masse ønsker, men denne gang er det virkelig virkelig dyre ønsker og et umuligt ønske.
Lampen er jeg simpelthen så forelsket i og har ellers prøvet at få en anden lampe som erstatning for Tom Dixon lampen, men jeg kan bare ikke glemme den, den er simpelthen så smuk....
Men manden er desværre ikke enig og når han siger nix, så er det NIX, så det må forblive en drømmelampe:)

Men syver jubilæumsstolen har han sagt ja til, så den er jeg gået igang med at spare op til og jeg ved det en rigtig kedelig ting at ønske penge, men det gør jeg altså for den er tidsløs og bare alt for lækker....

Vi skal allerede holde min fødselsdag imorgen, manden skal afsted med arbejde efter weekenden, så alene hjemme med ungerne noget af ugen.
Så idag og imorgen skal nydes, mens farmanden er hjemme....

Rigtig god pinse.


Tiden står ikke stille.....

torsdag den 21. maj 2015









Min hverdag går simpelthen så stærkt, timerne, dagene de flyder alle sammen i et og man kan ikke helt selv følge med.
Jeg prøver at være alle steder, men det er simpelthen umuligt, nogle få gange har jeg også måtte sige stop. Mit hoved og krop kan ikke følge med og selvom man er på barsel, så er der rigeligt at se til.
Jeg elsker at blive mor igen og prøver at nyde hvert et øjeblik med Louie, jeg skal have det hele med inden han er så stor og kun snakker om legochima og legeaftaler....
Elsker hans smålyde, bevægelser og allermest hans smil når han ser mig eller andre fra familien.

Det hele lyder selvefølgelig rosenrødt at blive mor igen, det skal så lige siges at bestemt også er hårdt. Jeg har haft min kamp med at få ham til at sove og det har været små lure, som så resultere i at han er overtræt det meste af dagen og specielt om aftenen. 
Det er der heldigvis lavet om på nu og jeg har købt en slyngvugge og den er fantastisk til sådan et barn, den slyngevugge fortjener et indlæg i sig selv, så det må jeg huske.
Men som en anden tredjegangs mor fra børnehaven sagde, det hele går op i aflevering og hentningen, og ja det gør det faktisk. Man har lige nogle vågnetimer alene med ham inden man skal hente de store og de er GULD værd for mig.

Det kan tage mig 45-60 min at hente dem begge, jeg er tvunget til at bruge bilen, da Louie ikke kan stå i barnevognen uden for skolen da han vil vågne af børnene. Alba skal også hentes i den gamle børnehave og der skal man have bil for at komme hen og når man nu har en baby som IKKE gider at køre bil, så kan det være en LANG time med gråd. 

Men trods alt det kaos for tiden, så er det stadig skønt og dejligt og jeg tænker den her tid er nok min travleste tid i hele mit liv og den bedste, så det er bare med at holde på hat, briller og kameraet så vi kan sidde om 30 år og kigge tilbage.....

Rigtig god dag:)



En glemmer.....

lørdag den 2. maj 2015










Ups jeg har vist aldrig fået vist vores nye skænk, 
den er købt på DBA og skulle passe lige ind i nogle bestemte mål.
Manden var ikke så vild med den i starten og sagde at den skulle ud, men mon ikke at skænken lige skulle lande her og han har ikke nævnt det igen.
For er det ikke bare en skønhed???

Det syntes jeg ihvertfald og savner helt pastelfarverne som er på billedet, for har selvfølgelig lavet det hele om igen siden jeg tog billedet. 
Selv værelset ser ikke sådan ud længere, lige nu er Louie´s seng kommet ind at stå i stedet for skrivebordet. 
Man ved aldrig om jeg flytter rundt på det hele igen imorgen eller om en måned. Værelset er lige nu og bliver nok også et øjebliksværelse for behovet kan være forskelligt for måned til måned. Louie´s eget værelse skal laves først og det haster som sådan ikke, da han alligevel ikke gider at være der inde så meget når han er så lille.

Men jeg er vild med skænken og syntes den passer så fint herind i vores lille hjem, den skal vi nok blive glad for.




For seks måneder siden....

fredag den 1. maj 2015










Nu har vi boet her i huset i 6 måneder og vi er stille og roligt begyndt at vænne os til huset. Vi er ikke faldet rigtig på plads endnu og tror egentlig der kommer til at gå nogle gå før man sådan er rigtig tilfreds. Selve indretningen mangler der stadig en masse og med en lille ny og to børn mere får man ikke nået det store.
Der ligger små projekter hele tiden, men som sagt så skal weekenderne også nydes som familie. Så vi tager det stille og roligt, selvom det hele kribler i mig.

Der er også ting ved huset som skal laves, vi mangler døre i hele huset som skal laves, derefter skal vi have nye vinduer helst her til sommer. Plus at vi har den der udestue som jeg måske ikke helt er fan af. 
Jeg har taget nogle før og efter billeder af huset og dem må jeg se at få lavet et indlæg med, det er altid sjovt at se forandringen.

Men skønt med vores nye hus og selvom savnet til nogle gamle naboer, venner til om hjørnet så er det dejligt med så meget plads og en KÆMPE have i vores verden og hvor ungerne rigtig kan folde sig ud.
Simpelthen så DEJLIG:)

Hav en dejlig lang weekend:)
Proudly designed by | mlekoshiPlayground |