Ny start.

fredag den 21. august 2015

Louie logo1

Vores lille Louie vokser og vokser og hold da op man skal holde på hat og briller denne gang, det går simpelthen alt for hurtigt. Det er både dejligt og samtidig bliver jeg en lille smule ked af det indeni. Jeg vil helst ikke gå glip af noget og får jeg det hele med mens han er så lille og alle de ting han lige pludselig kan og gør.

Status er at vores lille dreng er en dejlig glad dreng, smiler og griner hele tiden, alle får et smil med på deres vej, så han bliver måske en værre charmør.Han er mild, glad, smilende og han har dannet sig en personlighed.

Det har været nogle hårde måneder til at starte med, for selvom man er nummer tre i flokken, så har han lige skulle finde sig til rette inde i vores lille familie. Der er jo en masse larm og de andre to fylder en del og det tog lidt tid før der faldt en ro over ham.

Efter han blev fem måneder er der kommet en ro over ham og man kan mærke han kan rummer meget mere nu i hverdagen. Han sover meget bedre og specielt efter vi fik den slynge til ham og han græder ikke længere når vi kører bil, hvilket er en stor lettelse for mig.  Nu kan jeg bringe og hente uden gråd hver dag, det andet var så frustrerende når man nu var tvunget til at køre. I det hele taget er han bare dejlig glad nu og har fundet sin plads hos os, samt Louie og jeg  har fået en rytme hvilket har været tiltrængt i min hverdag, når man har skole og børnehave på programmet.

Så lille baby er han ikke længere, nej han er ved at blive en stor baby som kan en masse ting og nu skal lære så meget på så kort tid, Lidt vemodigt men selvfølgelig den vej det skal gå....

Nyt kapitel for den lille mand:)

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Proudly designed by | mlekoshiPlayground |