D E C E M B E R og forandringer på vej....

søndag den 18. januar 2015














Lidt flere julebilleder og et billede af min stolte Luciadreng, vi skulle ned og se ham gå Lucia i børnehaven. Noah er nemlig i den store gruppe hvor man går Lucia, da han skal starte i skole i år.  
Jeg må indrømme at jeg selvfølgelig blev SÅ stolt, af at se min lille dreng gå Lucia. I det skjulte kom jeg nok til at fælde en tåre eller to... det kom lidt bag på mig at jeg blev så rørt over at se ham gå Lucia, men jeg blev bare så stolt af min dejlige dreng.

Vi er stille og roligt ved at finde os til rette her i det nye hjem og Noah har svært ved at acceptere, at han ikke skal starte på den samme skole som de fleste fra børnehaven. Han skal nemlig starte i en anden skole som ligger tættere på os. Det rammer os selvfølgelig når han bliver ked af det og han er en følsom dreng
 som kan lide tryghed, men vi ved også at han nok skal finde nye venner og vænne sig til sine nye omgivelser. Derfor er det nok meget godt at lillebror snart kommer, så det hele ikke kommer på en gang.

Alba har vi også valgt at lade blive i sin gamle børnehave, der kommer i forvejen til at ske så meget for hende også. Vi er stadig lige flyttet og det er vi alle sammen stille og roligt begyndt at vænne os til. Men det faktum at Noah skal i skole og ikke er i den samme børnehave længere, betyder mere for hende end vi egentlig troede. Så det bliver også en nye tilvænning eller tilpasningen for hende og så selvfølgelig det store faktum at hun jo bliver storesøster om lidt. 
Så der sker en del for hende også, så jeg håber det er den rigtig beslutning som vi har truffet, det føltes ihvertfal sådan.

Har I nogle erfaringer med dette? 

Rigtig god aften:)

4 kommentarer :

  1. elsker dine julebilleder, synes I har den fineste jule-stil :)

    Jeg synes det er så svært det med børnehaver, skolestart og forandringer i de smås liv. Mine piger er også flyttet til en ny større børnehave her i efteråret, fordi den de gik i blev slået sammen med 2 andre institutioner. Eva går nu ofte og siger hun ikke vil derover, fordi der er for mange børn og at hun kommer til at savne Ida, når hun lige om lidt starter i skole. Puha, det kan være lidt svært og samtidig er der jo ikke så meget man kan gøre for at lave om på det. Håber det viser sig at være en god løsning for jer, det tror jeg nu det er, så længe man føler man gør det rigtige :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak søde Mie:)

      Ja det er noget som virkeligt kan fylde i vores hoveder med de forandringer hos de små.
      Det er jo lidt det samme mine siger med at den store skal starte i skole og den anden bliver tilbage i børnehaven. Jeg kan godt forstå det er svært for den som er tilbage og den som skal starte i skole, men som du skriver så er der ikke noget at gøre ved det.
      Tror også det er det rigtig valg vi har gjort for Alba med så mange forandringer den nærmeste tid, i det mindste har hun stadig sin normale hverdag og om 3 måneder så er storebror hellere ikke i børnehaven længere.
      Så er det meget godt lillebror kommer snart og vi lige kan vænne os til det og så tænker jeg at til sommer skal hun hygge med lillebror og mig.
      Så krydser jeg finger for at storebroren finder nogle nye venner og kommer til at elske at være i sine nye omgivelser.
      Håber ellers alt vel hos jer:)

      Slet
  2. Dejligt at du er på bloggen igen!
    Min dreng flyttede børnehave i efteråret, lige inden han blev 5. Jeg var ikke særlig glad for hans gamle børnehave; dårlig normering og en rigtig negativ stemning og måde at tale til børnene på var startskuddet, og da jeg besluttede at han ikke skulle i den lokale folkeskole, men i friskole, besluttede jeg at flytte ham til den børnehave, der var tilknyttet den skole. Det har været hårdt og begynder nu at blive godt. Karl havde det svært de første uger - hvornår skulle han tilbage til HANS børnehave. Vi talte igen og igen om at det skulle han ikke. Vi snakkede om skole, og han blev ved med at sige at han ville i samme skole som sine venner i den gamle børnehave. Vi forsøgte meget at han blev ved med at se de gamle gutter og hjalp ham forsigtigt til at møde nye venner. Det hjælper nu (han startede i oktober). Det betød rigtig meget at komme efter jul og være en af de store og skulle i Maxi-gruppe og begynde at kigge på skoleting. Men om det var det rigtige? For mig var det. Jeg gjorde det, fordi jeg ville det. Og den beslutning må jeg leve med. Om det er rigtigt for Karl? Det må jeg tro på. At jeg ved bedst... Og jeg arbejder med at lægge usikkerheden væk. Og så støtte mit eget valg! Hvilket er nemmere skrevet end gjort. Håber det bliver godt for jer! For det lyder som om I lytter til hjerte og mavefonemmelse, og det er det eneste man kan.
    Kh
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Stine:) det var da dejligt at høre:)
      Åh ja det må have været hårdt og måske står vi i samme situationen næste år med Alba. Men det lyder som den rigtig beslutning for Karl og jer, der er heller ikke noget værre at aflevere et tid hvor man ikke kan stå inde for det.
      Jeg er meget spændt på skolelivet og min følsomme dreng, men ved også jeg skal give lidt slip og lade ham få nogle slå og vokse med opgaven. Jeg tænker at det også kan gøre ham stærkere, det blev jeg selv ved at flytte skole, men om det er det rigtig valg finder vi ud af.... Håber det bliver en god klasse med nogle søde drenge som han trives med:)
      Rigtig god dag til dig:)

      Slet

Proudly designed by | mlekoshiPlayground |