Min lille prinsesse er fyldt 3 år....

søndag den 12. oktober 2014

















Min lille Albamus fyldte 3 år i august og vi havde planlagt at holde ferie på dagen og endte i Zoologisk have om formiddagen. Det er en tradition som vi har haft siden Noah blev et år og så længe det kan lade sig gøre, så er det afsted med os.

Om eftermiddagen havde vi familierne på besøg hjemme hos morfaren med lyserøde prinsesselagkager samt temaet i lyserødt. Det var noget storebroren lige skulle vænne sig til. Han vil nemlig IKKE spise lyserød lagkage.... men han gav sig dog til sidst heldigvis.

Prinsessen blev også fejret af vennerne både store og små og eftersom vi forældre er blevet lidt ældre, så er børneflokken vokset en del, så der er kommet mere liv i stuen og på værelset. Men det er hyggeligt at se alle vennerne og dejligt at børnene har så meget glæde af hinanden.

Alt i alt så havde Alba nogle dejlige fødselsdagsdage med sin familier og gode venner og hun glæder sig til at slå sit prinsessetelt op på hendes kommende nye værelse.

Rigtig god efterårsferie til dem som har det:) Vi skal nemlig på arbejde og børnehave....

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Proudly designed by | mlekoshiPlayground |