F I N I T O

torsdag den 9. oktober 2014


Så er vi på vej til et nyt eventyr i vores liv, vi har endelig fundet et hus som rummer de ramme vi ønsker samt hensynet til vores økonomi som også spiller en del i jagten på et huskøb.

Vi har ledt hele sommeren efter et nyt hjem og pudsigt nok så var det det første hus vi var ude at kigge på allerede i april. Det har stået tomt og på daværende tidspunkt kunne vi ikke býde på det. 
Vi har holdt øje med det og kunne endelig byde for en månedstid siden hvor det endnu ikke var solgt, så det måtte da være skæbnen.

Huset er kæmpestort og det er dobbelt så stort som det vi boede i, det har ikke været nemt i vores område at finde et hus plads til en familie på fem, hvis man nu ønskede at alle tre børn skulle have deres eget værelse.
Det er nurenoveret 60`er hus med to kæmpe store børneværelser og et kæmpe stort værelse til os, på sigt er planen at noget af stuen skal inddrages til et børneværelse til lillebror. 
(Vi har så også et tog i baghaven, så helt rosenrødt er det heller ikke, men helt okay for mig og manden)

Vi glæder os alle rigtig meget og jeg glæder mig som et lille barn til at pakke alle mine ting ud og falde til ro i det nye hus, inden lillebror melder sin ankomst.
Så er det også dejligt at der kommer ro på skolesituationen og vi nu kan fortælle Noah, hvor han skal gå i skole henne. For det er vigtig for ham at vide for han spørger ihvertfal hele tiden.
Skolen og fodboldbanerne ligger lige ved siden af og ikke langt til indkøbsmuligheder samt toget ind til byen, så det er dejligt.

Vi kommer til at savne morfaren, det har været hyggeligt at have sin far tæt på igen og selvom vi fylder sådan en lille familie på fire, så tror jeg også han kommer til at savne larmen en lille smule.... eller ikke:)

Det bliver ihvertfald en spændende tid vi alle går i møde og der kommer til at ske mange spændende ting, de næste måneder for mig og min familie, men vigtigst af alt så har vi det alle godt.

Så flytterod bliver der en del af igen.... Håber vi falder hurtigere i dette hus end sidst... men mon ikke:)



6 kommentarer :

  1. Tillykke med huskøbet! Det må da virkelig være dejligt at få det på plads inden ny baby - og ja i det hele taget bare få det på plads :)

    SvarSlet
  2. Svar
    1. Tusinde tak søde:) Du er i mine tanker <3

      Slet
  3. Stort tillykke, hvor bliver det dejligt for Jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skønne Libbie, det bliver så dejligt:)

      Slet
  4. Tusinde tak Mia, det er bare så dejligt der kommer ro på, for os alle sammen.
    Det bliver bare så spændende....:)

    SvarSlet

Proudly designed by | mlekoshiPlayground |