Mit langsomme projekt.....

onsdag den 28. november 2012










Jeg har et projekt som før er vist her på bloggen og startede med det i sommers. Jeg er kommet en smule tættere på målet, men for det meste bliver der ikke lavet noget med det. En skønne dag håber jeg på det kan bliver til et fint dynebetræk til min lille Albamus eller et tæppe til sofaen, det kan jeg ikke helt bestemmer mig for.
Jeg mangler ikke så meget og alligevel føler jeg der er en del, men et hyggeprojekt, når der lige er tid og overskud til det.

Og hvis der er noget jeg elsker, så er det at sidde og lytte til når Noah leger, han kan bruge så meget tid alene på at snakke med de forskellige figurer og elsker bare at iagttage ham. Noah sidder nemlig normalt ikke stille og der er altid gang i ham, men når han egentlig fordyber sig og lever sig helt ind i sin egen verden, så kan man bare hører det hele vælter ud af ham om hans oplevelser af hverdagen i børnehaven og herhjemme, så dejligt.

Hav en dejlig dag alle sammen:) 


Den smukkeste hvide kubus....

søndag den 25. november 2012












Den smukke sag er landet hjemme på vores bord og jeg elsker elsker elsker den. Syntes den er SÅ smuk og den falder vist lige ind her.
Den har længe stået højt på min ønskeseddel og gør det egentlig stadig, bare i sort. Så er det godt der står et bryllup til sommer og manden syntes det er i orden den sorte står på.

Det er arkitekten Mogens Lassen som står bag mærket "by Lassen", den sorte kubus 4-lysestagen har længe været en klassiker og står på bordet i mange danske hjem. Den er nu lavet i en smuk vinterhvid og fåes i flere slags størrelser. 
Du kan se mere her

Hav en dejlig uge:)


Dette er et sponsoreret indlæg.

Hverdagsøjeblikke

lørdag den 24. november 2012


















Det gode ved at tage billeder er, at man fanger en masse øjeblikke i hverdagen. Jeg elsker at se mine gamle indlæg og huske tilbage hvad der fyldte vores hverdag og hvad vi lavede.
Syntes egentlig at instagram er rigtig hyggelig og netop er beregnet til hverdagsøjeblikke, eller ihvertfald for mig. 

Jeg har samlet lidt julepynt sammen det sidste stykke tid, og i denne weekend vil jeg gerne have julekassen ned og få en ide over hvad vi egentlig har.... 
Nissedøren skal jo også findes, så den er klar til lørdag morgen:)

Jeg har lige et spørgsmål, jeres børnehavebørn får de kalendergaven efter de kommer hjem fra børnehave eller om morgenen, inden de skal i børnehave?
Tænker det måske er lidt svært at lægge sin nye gave fra sig, fordi man skal i børnehave eller?

Hav en dejlig novemberlørdag:)

Et smukt tæppe...

torsdag den 22. november 2012









Efter at have set Louises smukke tæppe som Tamra har lavet, så måtte jeg også have et. Tamra er simpelthen så dygtig og det her tæppe passer jo perfekt ind i hjemmet og jeg elsker simpelthen de farver. Jeg har altid godt kunne huske sådan nogle tæpper fra min barndom, tror dog alligevel aldrig der har været sådan et tæppe i hjemmet. 
Jeg kan huske de "normale farver i barndommen som man nok har set alle steder, men de her skønne pastel farver kan jeg slet ikke stå for og syntes tæppet er så smukt.

Tusinde tak Tamra, det er flot og vi er glade for det herhjemme, specielt Noah som bruger det hver dag:)
Hvis I skulle være interesseret i sådan et tæppe, så besøg Tamras blog 

Hav en dejlig dag alle sammen:) 

Fine fund på en søndag....

onsdag den 21. november 2012








Sidste uge spurgte min mor og jeg ville med til loppemarked i Bella Centeret og fik også nogle lommepenge at gøre godt med:)
Jeg elsker at gå rundt derinde og der er så mange fund man kan gøre, og hvis man mangler noget eller har ledt efter noget noget længe, så skal man bare komme der, for de har det.
Jeg har ledt længe efter en blomsterkumme, som jeg har set inde hos Christina med hendes dejlig blog og syntes ikke de har været til at finde, men endelig fandt jeg en og min tante var forhandler så jeg sparede lige lidt penge.
Havde også opdaget en metal kurv, som også har været i søgelyset længe, den havde jeg set i et Boligliv blad, hvor den omtalte Michelle bor, men som desværre ikke har en blog selv. Michelle bor simpelthen så smukt og jeg er også meget fascineret over hendes pastel hjem, ligesom så mange andre her i blogland:)

Mens jeg tog billeder kom Alba lige ind og hun fik en hest i fødselsdagsgave i august af mine forældre og den bliver flittigt brugt nu. Jeg elsker altså bare de første år i børns liv, det er så spændende at se deres udvikling og se hvordan deres personlighed og udseende kommer frem. Sjovt når man kan se sig selv i Alba af udseende, nu hvor min dreng overhovedet ikke ligner mig. Men af sind, så aner jeg slet ikke om de ligner mig på nogen måde, men spændende at se.

Tusinde tak for en dejlig formiddag mor og for mine fine fund:)

Proudly designed by | mlekoshiPlayground |