Hvid/Sort

torsdag den 22. september 2011












Så var det den hvide/sorte som blev vist - min lille hund skulle da også være med:)

Så er vores hverdag så småt ved at tage form. Alba og jeg hygger os, nyder at være mor igen og få lov til at nyde hende ligesom med Noah. Man kan godt mærke at man er andengangs mor og det er dejligt. Jeg syntes allerede jeg kender hende og kan genkende signalerne på hendes behov, ved ikke om det er fordi hun ligner Noah af sind eller om det er helt normalt - det er ihvertfald dejligt.

Men men men så rosenrødt er det dog heller ikke - jo om dagen er det "nemt" men når Noah kommer hjem, så føler man ikke at man slår igennem på samme måde. Ens opmærksomhed skal deles og hendes behov er vigtigst lige nu og det er svært for mig.

Mit største problem er om aftenen - Noah er ikke et barn som lige falder i søvn med det samme, han har altid brugt 1 1/2 time på at falde i søvn og det har været okay. Det var hans måde at falde til ro og sådan har jeg vist også været som barn. Han fandt ud af at han kunne kravle over sengen og vi har siden da haft "problemer" med at han skal have det ene og det andet. Så lige nu kan jeg ikke se hvordan jeg skal kunne klare en aften alene uden manden.... Alba er meget vågen om aften og er lidt i sin ulvetime og vil være hos en hele tiden. Nu ammer jeg også, så det kræver jo også noget - kan ikke lige rejse mig og gå ind med Noah flere gange om aftenen.
Jeg kan ikke lige se hvordan jeg kan klare 2 børn som fylder så meget alene.
Har I også haft det sådan? jeg ved at det bliver bedre med tiden, men lige nu kan jeg bare ikke magte dem alene og det er bare træls på godt jysk:)

Nå det blev da vist lige en langt indlæg om børn:)


Hav en god dag - nu vil jeg snart putte lidt med prinsessen, da man har været oppe siden kl 03.30...

5 kommentarer :

  1. Kære Vicki

    Det er nok den følelse de fleste af os kan nikke meget genkendende til. For det første fordi der bare er en ret stor forskel fra et barn til to. Det var vi også meget meget overraskede over. Før var fokus bare 100 procent på det ene barn, og nu skal man dele op.... Og når man så er alene med dem...ja hvordan deler man så op... det er temlig svært... Min Jesper spiller jo også fodbold (som du ved) og jeg står derfor med præcis samme problematik med putning en gang eller to om ugen, plus en kampdag lørdag eller søndag... og tro mig, det er IKKE mine yndlingsstunder med børnene. Nok også fordi de jo stadig er så små, og derfor er krævende på en helt anden måde. Man føler aldrig man helt slår 100% til... MEN MEN MEN... Nu er Neel jo efterhånden 9 måneder, og ja, lige nu virker det måske som lange udsigter, og det er jo heller ikke fordi det er slut endnu... MEn igen, det blir altså bedre. Man får en rytme kørt ind... Det er de første par måneder der trækker de fleste læs.

    Så fat mod og hæng i... Du skal nok klare den... Du er en stærk og sej pige, det er jeg sikker på:-)

    Stor kram

    Louise

    SvarSlet
  2. Hej Vicki. Jeg har jo fået en lille dreng for en måned siden, og er også andengangsmor. Det du beskriver kan jeg så meget genkende herhjemme. Om dagen hygger lillemanden og jeg og der er en dejlig ro på, men om aftenen er lillemanden meget urolig og har desværre en masse mavekneb fortiden. Jeg giver dog flaske, og det betyder jo, at far på den front kan tage over med maden, MEN vil sige, at jeg heller ikke ville kunne være alene hjemme med begge børn en aften, uden at føle det hele ville vælte!! Tror det er meget normalt med uroen om aftenen, sådan husker jeg det i hvert fald også med min datter, og så kan man sige, at der jo også er lidt mere uro i huset når hele familien er hjemme, end når vi som mødre går alene om dagen og nusser om vores lille guldklump. Tror bestemt også det har betydning her.

    Tanker fra Heidi

    SvarSlet
  3. Hejsa Vicki
    Jeg er mot til to. Anton på 5 og Alma på snart 1 1/2. Dit indlæg bragte mig lige tilbage.. Hvor jeg bare husker det. Jeg var en del alene om aften i starten. Og havde det svært med det i starten. Jeg var ked af at Anton ikke havde sin mor 100 procent at jeg skulle være hos den lille hele tiden. Og Anton var så stor at han også kunne sætte ord på at jeg var meget sammen med Alma. Hold op hvor gjorde det ondt. Jeg gjorde jo mit bedste, sørgede for at der var en for anton også m.m. Han var bare ked og Alma også. Sved på oanden får man.
    Mit vendepunkt kom da jeg erkendte overfor for mig selv at ja det er svært for Anton men det er han klar til (har jo haft far og mor alene længe!). Og han får også en gave i form af en lillesøster. At min principper om hvordan putning var, blev for en stund anderledes. Anton faldt i søvn på sofaen hvor han lå ved siden af mig og vi sammen så en film (rimelig nemt når man også skal amme!)Og han var glad for jeg også var sammen med ham. Og før jeg så mig om var alle i trivsel. Og aftnerne er nu jo super nemt og uden problemer. Nu går Alma jo tidligt i seng og vi hygger med Anton! Så det skal nok blive godt!!!!
    Lykke

    SvarSlet
  4. Tusinde tak for jeres kommenterer:) de betyder meget!
    Det er rart at høre hvordan det har været for jer og hvordan det går:) så er det bare fremad... Men tusinde tak:)
    Mange hilsner Vicki

    SvarSlet
  5. Det bliver desværre en god besked da min computer igen døde her til morgen ìg det vil tage en evighed at svare på mobil med de små bogstaver og Alba på armen:) men igen tak:)

    SvarSlet

Proudly designed by | mlekoshiPlayground |