Sikke en tur til Århus.....

mandag den 14. juni 2010



Så kom vi hjem efter en dejlig tur til min hjemby.
Det er altid dejligt at se dem alle sammen og Noah hyggede sig også, selvom han ikke fik sovet så meget.
Lørdag morgen stod jeg udenfor mine bedsteforældres hus, for ar se om jeg ikke kunne få ham til at sove lidt.
Indtil jeg så et dyr komme gående stille og roligt op af indkørslen og havde aldrig havde set det her dyr før. Jeg må indrømme jeg ved ikke meget om dyr, men jeg vidste at det her dyr havde jeg aldrig set før og det var i hvertfald ikke et husdyr. Det havde kløer og var MEGET større end Paco.
Det kom tættere og tættere og til sidst blev jeg lidt bange og tænkte, okay enten begynder du at løbe med Noah i barnevognen eller giv udtryk på at du er der.
Den løb så også, da jeg rørte på mig og selvfølgelig rejste Noah sig lidt efter og tog ham op og gik ind til min farmor.
Måtte lige sige til hende at jeg havde set et meget mærkeligt dyr - var det ikke en kat Vicki?
Nej farmor det lignede en bjørn eller en myrersluger eller sådan noget, den var meget større en Paco og den bevægede sig slet ikke som en kat. Jamen Vicki kan det være en grævling du har set, men de befinder sig altså ikke herude, er du ikke sikker på det var en kat? nej farmor det var det altså ikke. Jeg ved ikke hvordan en grævling ser ud, så jeg måtte en tur på nettet og fandt et billede.
DER var den, jeg så en grævling midt i Hinnerup og jeg anede ikke hvad det var. Min farmor var lidt ærgerlig bagefter og ville gerne havde været ude og se efter den, jamen Vicki er du klar over hvor heldig du er, det er et meget sjældent syn, de er kun ude om natten og bor i skoven.
Tænk at jeg fik lov til at opleve dette og ikke en gang vide hvad dyr det var og hvor heldig jeg var. Men nu ved jeg hvad dyret hedder og hvordan det ser ud:)




Men den ser nu sød ud...




Et lille stemningsbillede hos Oldeforælderne.

Vi var selvfølgelig også nede i gågaden og skulle mødes med mere familie, og endte med at finde 2 dejlige butikker. Jeg kendte godt nok den ene i forvejen Bloomers den anden hedder dengang.
Jeg blev jo helt vildt, da jeg så vinduet med retro sengetøj, så jeg blev lige en del fattigere.
















Lækkert stof jeg fik købt mig til min samling derhjemme. Nu står den på klip klip klip..

2 kommentarer :

  1. Uha jeg tror jeg ville blive skræmt, hvis jeg så sådan et dyr... Fiiine stoffer du har købt. Hvordan er priserne egentlig i Dengang?

    SvarSlet
  2. Hej Julie
    Jeg gik bare i chok:) det er faktisk rigtig stort sådan et dyr..
    Priserne lå mellem 75 for pudebetræk og 150 for et dynebetræk, men de havde sådan nogle fine nogle, jeg var helt vildt.
    Jeg ved ikke om de har en hjemmeside. Den ligger ligger lige overfor Nannas butik.
    Hilsner Vicki

    SvarSlet

Proudly designed by | mlekoshiPlayground |